Du er her: Om AGF Atletik
Her er lidt om AGF atletiks tidlige historie, som er en afskrift fra et jubilæumsskrift fra 1996. Det vil blive lagt under menuen "Om AGF atletik" sammen med tilføjelser omkring AGF atletiks nyere historie
De første år
Det var sommeren 1896, at man på initiativ af sergent J.C. Jensen, begyndte at dyrke atletik i AGF. Afdelingen er dermed en af de ældste i foreningen AGF.
Det var stangspring, der var første disciplin på afdelingens program. Fire springstænger blev anskaffet og ti deltagere mødte op.
Herefter udviklede afdelingen sig hurtigt, og en lang række øvrige discipliner kom til – vel at mærke kun for mænd.
I 1912 deltog der 69 deltagere i AGF’s store atletikstævne på fodboldbanerne ved Dalgas Avenue, der kom hen ved 1000 tilskuere. I 1917 fik AGF Atletik sin første danske mester og landsholdsdeltager, Carl Boesen, der vandt DM i trespring med 12.99 m.
Der skulle gå næsten 50 år, før de første kvinder fik plads i atletikafdelingen. Det var i året 1945 og 10 år senere fik AGF Atletik sin første kvindelige danske mester, Grete Hinge i længdespring på 5.26 m.
I 1948 deltog AGF’eren Herluf Christensen ved OL i London i 800 m. løb. Han havde kvalificeret sig ved at blive nr. 2 i en landskamp mod Norge i Oslo. I det indledende heat i London var han imidlertid meget uheldig, da han blev løbet ned af grækeren Marobi, og brækkede det ene ben.
Storhedstiden
I slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne, var det AGF’s herrer, der dominerede atletikken i Danmark. Med kasterne Kaj Andersen og Erik Fisker i spidsen fik AGF et væld af danske mesterskaber til klubben. Men det var ikke kun kasterne der tog medaljer. Folk som Wigmar Pedersen, Claus Børsen og Jørgen Jensen, er bare nogle af mange gode løbere klubben havde i disse år. Sidstnævnte, Jørgen Jensen, var bedre kendt som den røde løber, grundet sit røde hår, huserede i denne periode med et væld af medaljer ved de danske bane-, cross- og landevejsmesterskaber. Den røde løber skulle efter sigende have ikke mindre end 20 danske mesterskaber i lommen!
Det var også i denne periode, at AGF Atletik bragte en af atletikkens store personligheder til landet, newzealænderen Arthur Lydiard.
Lydiard fungerede som træner i AGF i et halvt år, hvorpå han tog til Finland og trænede den finske langdistanceelite, heriblandt OL vinderen på 5.000 og 10.000 m. i 1976, Lasse Viren.
At Lydiard har haft en enorm indflydelse på løbesporten i Danmark er indiskutabelt, og AGF har altså en stor del af æren for at mange atleter fik et personligt kendskab til træningsprincipperne.
